Jordens beskaffenhed og dens placering og bevægelse i himmelrummet (Mælkevejen) skaber sammen med hav og luftstrømme nogle klimabælter, som karakteriseres ved deres vejr, flora og fauna, der vekselvirker i et komplicere samspil. Ud af dette samspil kommer blandt andet vejret, det er det vi kan mærke, nyde eller beskytte os imod, og så er vi straks i det lokale klima, det vejr der karakteriserer, det klimabælte vi er i. Kun nogle få komponenter er fælles for det, der kaldes det globale klima. Blandingen af de gasser, der udgør atmosfæren, er nogenlunde ens overalt. Selv om man ikke kan måle Jordens gennemsnitstemperatur noget sted, er der enighed om, at den er i omegnen af 15 grader Celcius ved overfladen, og stigende. 

Klimaet er også en vejrstatistik: En opgørelse over solskinstimer, skydække, antal dage med regn, sne osv., nedbørmængde, hvordan temperatur og lufttryk arter sig, atmosfærens blanding af gasser og øvrige indhold. - Man kan sige, at vi har et globalt klima og et lokalt klima.
Det er det globale klima den nuværende store interesse eller bekymring drejer sig om. Nogen vil gerne styre dette klima, i hvert fald gerne fastlåse det i dets nuværende tilstand.- Det er i sandhed et interessant eksperiment og laboratoriet det største, man kan forestille sig. Om eksperimentet vil lykkes kan ingen vide. Det er helt sikkert, at ord ikke har nogen effekt, ej heller en lov om atmosfærens fremtidige sammensætning, der skal viden, teknologi og handling til - altså hvis man mener, at det globale klima skal fastlåses. Det vil i øvrigt være en ny situation, da det aldrig tidligere har været låst fast.

Efter den seneste store istids afslutning for omrking 12.000 år siden blev vejret varmere, det var jo derfor istiden sluttede, der var ikke mange mennesker på Jorden og kun langsomt trængte de ind i vores område. Klimaet ændrede sig, i perioder en hel del i andre ikke så meget, de følgende ca.10.500 år, indtil en ny istid begyndte, den såkaldte lille istid, navnet henviser til, at den efter ca. 350 år igen sluttede. Måske sluttede den fordi den industrielle revolution tog fart. En fart og en udvikling, hvis brændstof var kul, olie og gas. Men selv dette forbrug kunne ikke hindre, at der ind i mellem indtrådte koldt vejr og isvintre, måske fordi der stadig ikke var så mange mennesker. Men denne klimamæssige stabilitet måtte bukke under, da den industrielle revolutions udviklingsmæssige succes for alvor slog igennem, fra lidt efter midten af 1800-tallet. Sejlskibe blev til dampskibe, hestvogn til tog, telegraf og telefon gjorde kommunikationen elektrisk, der indtrådte en hidtil ukendt stabilitet i mange vigtige samfundsfunktioner. Opslidende manuelt arbejde blev maskinelt, børnedødeligheden faldt, levealderen steg og Jordens befolkning begyndte at vokse eksponentielt. Alle skulle have noget at spise, alle trak ilt ind og udåndede CO2. Fra ca. 1960 til dag er der kommet 4 milliarder flere "varmeapparater" til. Mennesker der gennem fødeindtag og varmeafgivelse til omgivelserne, opretholder en temperatur på 37 grader Celcius. - Man skal være meget menneskefjendsk, hvis man beklager en udvikling, hvor sygdom efter sygdom kan kureres, en lægegerning, der er blivet til videnskab og lægekunst. Levealderen stiger markant, muligheden for at forfølge egne ønsker og drømme stiger og alt det andet gode, der er følger med.

Vi må i dag "døje" et lidt varmere vejr og fravær af isvintre. Der skal ikke fyres så meget, til gengæld af og til køles lidt - for behagelighedens skyld. Tørke og oversvømmelser, jo de forekommer, allerede da Det Gamle Testamente blev skrevet kendte man til disse fænomener, så nye er de ikke.

Indlandsisen i Grønland smelter, det har den gjort de seneste 12.000 år. Ferskvandet strømmer ud i Ishavet og lægger sig øverst i vandsøjlen, hvor det nemmere fryser til is end det saltvand, der tidligere lå i overfladen. Gletcherne i Alperne smelter, der har været 12.000 år til at indrette sig på, at de en dag var væk. - Temperaturstigningen vil være størst i de arktiske egne, hvorved temperaturforskellen mellem disse egne og troperne mindskes, på vores breddegrader vil det svække vestenvinden, vindmøllerne vil få mindre at lave. I en varmere atmosfære får vi hyppigere og kraftigere vindstød, det bliver nødvendigt at krøje vindmøllerne ud af vinden og bremse dem for at de ikke skal blive overbelastede. Havniveauet stiger som følge af opvarmning og tilførsel af smeltevand, men opvarmningen betyder også, at der flyttes vand fra havene til atmosfæren, således at der vil falde større mængder nedbør over land, til gavn for plantevæksten og grundvandsdepoterne.
- Anes en kompliceret maskine?

Solens stråler tilfører et bælte om Jorden mere energi end der mistes ved udstråling, nord og syd for dette bælte mistes mere energi ved udstråling, end der modtages fra Solens stråler. Hav- og luftstrømme fordeler varme og kulde mellem disse områder. Når især polområderne bliver varme svækkes den nævnte varmefordeling, både hav- og luftstrømmene svækkes, hvorved der ikke føres så meget varme til aktiske og antarktiske områder. Disse områder bliver koldere, måske kommer der istid, som en akkumulerende varme fra troperne og subtroperne gnaver sig ind på og vores vejr - klima om man vil, bliver tåleligt og beboeligt. - Og så starter det hele forfra.

Er Jorden ved at gå under? - Måske, men ikke på grund af 2,5 grader Celcius højere temperatur. Er der midler og metoder til at sænke hastigheden og størrelsen af temperaturstigningen? - Bestemt! - Der skal være færre mennesker på Jorden, måske helt ned til det antal, der var, da klimaet var mere stabilt fx i Vikingetiden. Hvis man synes, at det er for drastisk og urealistisk, er der heldigvis både viden og teknik til at mindske den menneskelige indflydelse på klimaet. Det vigtigste sted at sætte ind er på fremstillingsvirksomhed og anvendelse af energi, og det synes der heldigvis at være udbredt enighed om.

Ja, hvor skal energien komme fra, når det ikke er fra fossilt brændstof? - Der er ikke mange vedvarende energikilder til vores rådighed, men når vi kan gemme energien fra de ustabile kilder som vind og bølger, burde der være nok. Til de vedvarende energikilder vil jeg her henregne tidevandet og sollyset, selv om vi hos os ofte har skyer for solen, dertil kan lægges geotermisk energi, der formentligt findes i så store mængder, at det ikke vil være rovdrift at udnytte den. - Vind og bølge er fint, men skal være forbundet med omformings- og lagringsmetoder, energiforsyningen skal være stabil, altså til enhver tid svare til brugsbehovet. De kendte energikiler står i kø: Biomasse - det er bare en hurtig "give and take" af CO2, atomkraft - det er dog beskæmmende, at man i Niels Bohrs hjemland ikke vil forske og udvikle hans store håb om en fredelig udnyttelse af denne energi. I forbifarten er der også det strømmende og faldende vand i floder og åer. Et billigt trick: Erstat sydvendte hustage med solpaneler, København kunne ligefrem blive en energiø!

Danmark er et ø-rige, man kunne sætte vindmøller op op nole af de mindre befolkede, give beboerne en pæn erstatning til at bosætte sig på fastlandet, landmøller er billigere at opsætte og vedligeholde end havvindmøkker, og man kunne undgå at anlægge dyre energiøer langt til havs. Tanlen om at affolke nogle af de mindst beboede øer er ikke ny.

Og så kan der jo gøres noget for at trække nuværende atmosfærisk CO2 ud. Skovplantning ligger lige for, i Danmark kunne man plante skov på hederne eller blot lade dem springe i skov af sig selv. Hederne er i deres oprindelse ikke natur, og skal jævnligt afbrændes for ikke at blive den natur, der er naturlig for de områder de dækker. Spis grønt! - Ja, men spis blandet og med måde! - Kød blev vores redning, da vores forfædre i Østafrika måtte ned fra træerne som følge af svindende vegetarisk føde efter en geologisk hændelse. Forskere mener at kødspisningen og den oprejste gang, frigørelse af hænder til andet end gang, førte til den udvikling, hvor vi for tiden er seneste led. Læs overlæge Peter K. A. Jensens bog "Da mennesket blev menneske". Ris er vel grønt, men dyrkningen heraf meget CO2 belastende. Målinger fra satelliter viser, at Jorden bliver mere grøn, det lægger da i det mindste en dæmper på CO2-øgningen i atmosfæren.

Er det rimeligt, er det gavnligt at føre en global skrækkampagne under betegnelsen klimakrise? - Klimaet er ikke i krise, det er ligeglad med, hvordan det er, det har været varmt, det har været koldt og har altid overlevet. - Det ville være ansvarlig sprogbrug, at benytte FN's afdæmpede betegnelse "klimaændring", som bl.a i dets overvågningsorgan IPCC, hvor CC netop står for Climate Change. Det ville desuden være i overensstemmelse med både de cykliske og vedvarende ændringer Jord-atmosfæresystemet er udsat for.

Brugen af kul, olie og gas var nødvendig for at befordre den udvikling, der nu har sat os i stand til at forme en behagelig tilværelse for Jordens befolkning, en tilværelse i balance med klodens ressoucer. Den nødvendige viden og teknik er der, desværre forpurres bestræbelserne af politiske despoter og ensporede fanatikere. Er der en krise, er det en politisk krise. - Det kan også være, at Jordens befolkning er på vej til at blive for stor. Cirka midt i året siges der at være balance i ressourceforbruget, årlig balance kunne således opnås ved, at der kun var 4 mia. mennesker på Jorden, som i 1975. Uden politisk benspænd bør en befolkning af denne størrelse kunne have samme besværlige og behagelige livsstil som i vestlige demokratier.
- Et nyt navn til krisen, tak!

Dato: 04.11.2022

Forskere ved Niels Bohr Instituttet gentager en teori, der for et år eller lidt mere siden blev fremført af forskere fra Freie Universität, Berlin: Den såkaldte Grønlandspumpe svækkes eller ophører på grund af udstrømning af fersk smeltevand fra Grønland og vel fra smeltet is i polhavet. Grønlandspumpen medvirker til at trække en del af Golfstrømmens varme overfladevand op langs Norges kyst, mens koldt vand sendes i en strøm ned langs Grønlands østkyst. Standser Golfstrømmen med at sende varmt vand op i Nordatlanten bliver vejret eller klimaet - om man vil - koldere i Skandinavien. Det er måske alligevel ikke vinproduktion, landbruget skal satse på.

Det er umuligt at få alle detaljer med, når den fremtidige udvikling i vejr og klima forsøges beskrevet, derfor får udmeldinger som den om en svækkelse af Grønlandspumpen et sensationelt dramatisk twist i pressen, befolkningen skal gøres bange, den skal vide, at den står ved afgrundens rand. Hvorfor?

Jeg kan ikke kvantificere de enkelte elementer eller deres interaktion, men prøve at tænke elementerne ind i deres kæde:
Opvarmningen mod nord får indlandsis og anden is deroppe til at smelte, det ferske vand strømmer ud i havet og lægger sig i overfladen, det er lettere end saltvandet, hvorved Grønlandspumpen svækkes, hvilket fører til, at Golfstrømmen op langs Norges kyst fører mindre varme til nordlige områder, hvorved det bliver koldere i Skandinavien. Jorden fortsætter sin omkredsning af Solen, hvilket giver os årstiderne, også mod nord. I vinterhalvåret må det nu forventes, at det lette ferske, eller i hvert fald mindre salte vand fryser til is, hvilket gør Skandinavien endnu koldere, men også efterlader det ikke frosne vand mere salt og altså tungere end i sommerhalvåret. Koldt tungt saltvand forstærker virkningen af Grønlandspumpen, der således igen vil trække varmt Golfstrømvand mod nord. Det er sikkert rimeligt at antage, at der alligevel vil blive et koldere klima i Skandinavien, end vi kender i dag. Men koldt mod nord reducerer ikke solopvarmningen på sydlige breddegrader, altså skærpes den meridionale temperaturgradient, hvilket fører til stærkere vestlig vinde på vores mellembreddegrader, og i det hele taget en større atmosfærisk transport af varme fra syd mod nord. Vi har derefter en svækket varmetranport mod nord via Golfstrømmen, men en forstærket varmetransport i atmosfæren. Det virker sandsynligt, at det bliver koldere i de nordlige egne, men så må smeltning af indlandsis og anden nordlig is aftage og efterlade havvandet koldt, salt og tungt til gavn for effektiviteten af Grønlandspumpen. Skyerne er helt udeladt i dette hændelsesforløb, skyerne har ingen styr på!
Og så ...
- Kan en sådan interaktion styres blot ved at dreje på en CO2-knap?
- Kan mennesket standse Jordens klimaers "åndedræt"?
- Jorden har ikke kun et klima.
- Skal udledning til atmosfæren af CO2 reduceres, ja, men ikke så meget, at der ikke bliver nok til at grønsagsføde Jordens befolkning.

Dato: 02.08.2023